Er dit forarbejdningsanlæg til fødevareindustrien opdateret?

Cecilia Blomqvist / 30 marts 2023

Spørg enhver ekspert i fødevareindustrien; Den nyeste trend i madverdenen er personlige, skræddersyede måltidsplaner, der passer optimalt til din livsstil og dine spisevaner.

I dag ser vi stigende krav til fødevareindustrien, i takt med at antallet af mennesker, der kræver særlige kostvaner, stiger – lige fra veganere og vegetarer til glutenallergikere, laktoseintolerante og dem, der ønsker en sukkerfri diæt eller en blanding af flere. Det er derfor ikke underligt, at fødevareproduktion og -forarbejdning skal være mere forsigtig end nogensinde før for at undgå tilfælde af krydskontaminering. Noget der kan føre til sygdom eller i nogle tilfælde tvister.

Med en skræddersyet gulvløsning er det meget lettere at skræddersy et anlæg til både at opfylde forbrugernes krav og yde sit bedste, samtidig med at risikoen for kontaminering reduceres. Lad os vis dig hvordan.

Farvede zoner

Farver kan bruges til forskellige effekter i mad- og drikkevareanlæg. Det er vigtigt, at farverne er fremtrædende nok til at kunne skelnes fra hinanden på lang afstand.

En måde at opnå dette på er at bruge forskellige farver i gulvbelægningen til at skabe zoner i de forskellige rum. Dette kan reducere risikoen for krydskontaminering betydeligt, da en fabrikschef fx kan begrænse medarbejdere, der håndterer råt kød, til de røde zoner, mens de, der pakker kogt kød, skal være inden for de blå zoner.

Imidlertid kan forurening forekomme i mange former, og det meste af tiden er der ingen fysiske tegn på, at forurening er opstået. Det fører heller ikke altid til sygdom. Forurening kan være i strid med forbrugerens livsvalg og i nogle tilfælde medføre fysisk skade.

Antallet af veganere er steget kraftigt i løbet af de sidste fem år, hvilket i høj grad øger efterspørgslen efter vegansk mad. Af denne grund begyndte mange virksomheder at producere veganske produkter sammen med ikke-veganske produkter. Krydskontaminering kan være et stort problem her, og produktionsvirksomhederne skal være meget forsigtige for at sikre, at dette ikke sker.

Som nævnt kan farve bruges til at visualisere områder, hvor veganske produkter håndteres og pakkes, så de, der arbejder med ikke-veganske produkter, let kan se de grænser, de ikke bør krydse.

Hygiejniske løsninger

Hvis fødevarer tabes ind i eller ud af de udpegede zoner, skal det være en topprioritet at kunne rydde op hurtigt og nemt. Hvis området ikke rengøres, risikerer du, at der overføres forurening mellem zoner via medarbejdernes sko eller på hjulene på vogne, hvilket kan føre til krydskontaminerg.

For at lette rengøringen kan hygiejniske gulvløsninger skræddersys til specifikke områder af et anlæg, såsom produktions-, lager- og emballeringsområder, hvor fødevarer mest sandsynligt håndteres og transporteres.

Polyuretanbaserede gulvsystemer som Flowcrete SR har meget god kemisk resistens og høj varmebestandighed, hvilket gør gulvet ideelt i våde miljøer eller i miljøer, hvor rengøringsvenlighed er påkrævet.

Øget hygiejne i et anlæg kan nedbringe sandsynligheden for forurening markant.

Skridsiking

For yderligere at øge sikkerheden i et føde- og drikkevareanlæg kan fugefrie hærdeplastbelægninger i områder, hvor det er nødvendigt, have en grovere overflade, hvilket gør belægningen mere skridsikker.

Selvom dette er meget gavnligt i våde forarbejdningsområder, kan det være problematisk at bruge ru overflader i produktionsområder, da jo grovere gulvet er, jo vanskeligere bliver det at rengøre. Det betyder, at snavs og bakterier kan sidde fast i gulvets ujævne struktur.

Vellykket tilpasning af denne type gulve betyder at opretholde en god balance mellem nem rengøring og skridsikkerhed.

Tykkelse

På samme måde kan gulvets tykkelse skræddersys til forskellige dele af anlægget. Tykkere gulve kan naturligvis klare mere slitage og er derfor velegnede til områder, hvor tunge maskiner er placeret, samt områder med meget gangtrafik.

Jo tykkere gulvet bliver, jo dyrere bliver det ofte. Og det er derfor logisk og mest rentabelt kun at bruge det på områder, hvor det er nødvendigt. Tyndere gulvbelægninger kan for eksempel bruges på kontorer, hvor gangtrafikken er meget mindre.

Sørg for, at dit anlæg er skræddersyet til alle dine behov.